Sådan gør du din græsplæne plan

Er der små eller større fordybninger i din græsplæne, kan du gøre plænen jævn igen. Læs her, hvordan du gør.
Fin, flad græsplæne

En plan plæne er en fryg for øjet. Find ud af her, hvordan du udjævner din plane bedst.

En plæne bliver ujævn med tiden

Din græsplæne kan med tiden blive ujævn og hullet, og det kan både skyldes, at plænen fra starten er lagt eller sået på et ujævnt grundlag, eller at jorden med tiden er sunket sammen flere steder. 

Det kan også være års lugning af ukrudt, nedlæggelse af et tidligere bålsted eller aktiv leg på græsset, der med tiden har gjort plænen ujævn.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Hvor ujævn er din græsplæne?

Kig på plænen. Er HELE eller store dele af græsplænen meget ujævn, og er der mange hundrede huller, fordybninger og små bakketoppe, kan det være det letteste at starte helt forfra, jævne underlaget og så en ny græsplæne. 

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Fyld fordybninger i plænen ud med topdressing 

Har du mindre ujævnheder i græsplænen, skal du jævne dem ud med en såkaldt topdressing. En topdressing fylder i højden og udligner dermed fordybningen og er god til at få nyt græs til at vokse i. 

Det er mest optimalt at topdresse plænen i sensommeren. 

Sådan topdresser du 

  • Bland 2/3 fint sand eller vasket grus og 1/3 god og omsat kompost
  • Bland græsfrø i blandingen - se på posen med græsfrø, hvor mange der skal i. Si blandingen igennem en sigte
  • Bland blandingen godt, så det er jævnt fordelt. Brug en stor ske eller hånden
  • Riv jorden med en rive på de valgte områder for at få luft til jorden
  • Strø topdressingen ud i et tyndt lag på 0,5-1 cm på områderne. Er fordybningen dybere, kan du godt strø mere topdressing ud - det vil blot tage længere tid, før græsset vokser igennem
  • Riv overfladen af topdressingen forsigtig, så den bliver jævn i forhold til din plæne
  • Gentag behandlingen, når græsset er vokset godt op igennem topdressingen - eller indtil du er tilfreds med resultatet

Sådan jævner du større huller ud 

  • Tag et langt bræt eller, montér en snor i pløkker, så den er i vater. Herved kan du se, hvilke områder på plænen, der trænger til udjævning. Det lange bræt kaldes en retskede. 
  • Strø et tykkere lag topdressing i større huller. Strø ekstra græsfrø på toppen, da et tykkere lag kan kvæle græsstrående i den oprindelige plæne, så de ikke kan vokse op.

Læs mere om