7 ting, du ikke vidste om flæskesteg

De første flæskestege

Flæskestegen med sprød svær, som vi kender den, dukkede først op i slutningen af 1800-tallet, da støbejernskomfuret blev udbredt i de danske hjem. Før da tilberedte husmødrene dagens måltider over ildstedet - og uden ovn, ingen flæskesteg. Komfuret udviklede det danske køkken, og en lang række nye retter så dagens lys - goddag til småkager, leverpostej og flæskesteg.

Juleflæsk

Livet som bonde i gamle dage var præget af hårdt arbejde og kedelig mad. Til daglig bestod kosten primært af grød, øl og brød, og der var ikke de store smagsmæssige variationer. Men i november, når julen stod for døren, blev grisen slagtet, og bondefamilierne fik sylte, medister og steg i højtiden. Der var ikke god økonomi i at opstalde grisen over vinteren, så det var typisk den, der måtte lade livet. Derfor har grisen traditionelt set altid været en vigtig del af julebordet.

Ingen jul i juli

Mens danskerne ikke kan få nok af den fede flæsk i julemåneden, står det sløjt til i de varme sommermåneder. I løbet af juli er det kun 2 procent af danskerne, der sætter tænderne i flæskesteg.

Blandingsgris

Den flæskesteg, du finder i kølemontren, kommer fra en blandingsgris. De fleste danske svin er nemlig krydsninger af tre racer - Landrace, Yorkshire og Duroc. Blandingen sikrer hurtig vækst, høj kødprocent og god smag. Der findes dog stadig landmænd, der sværger til de rene racer, der ofte er federe og mere smagfulde.

Danskernes sprøde svær

En flæskesteg ville ikke være en flæskesteg uden den sprøde svær. Den knasende skorpe er et absolut must, når julen skal fejres, men danskerne er et af de få folkefærd, der sætter pris på sprødstegt grisehud. Selv i vores naboland Tyskland er det vanskeligt at opdrive en svinekam, hvor sværen er intakt.

Svinekam

Det er typisk svinekammen, der udgør julens flæskesteg. Udskæringen sidder midt på grisens ryg og er typisk et fedt stykke kød - særligt med sværen på. Hvis du vil undgå for meget julesul på sidebenene, bør du skære fedtet væk mellem kødet og sværen, så mindskes fedtindholdet betydeligt.

Sprængt flæskesteg

I gamle dage, når julegrisen blev slagtet, konserverede man kødet. Dengang var røgning, saltning eller syltning de eneste måder at øge kødets holdbarhed på. Datidens juleflæsk nåede altså at ligge i saltlage i en måneds tid, og derfor var de første flæskestege højst sandsynlig sprængt. En saltlage sprænger kødets cellemembraner og gør det mørt og velsmagende i løbet af et par dage. Hvad en hel måned i saltlage gør ved et stykke kød, må stå hen i det uvisse.