Sådan undgår du myg i haven

Der findes ifølge eksperterne desværre kun 3 effektive råd mod myg – men der er alligevel en del, du kan gøre for at mindske myggeplagen i din have. Se de gode råd her.
Myg sidder på hud og suger blod.

Myg er nogle tørstige bette venner, og så efterlader de os i en skrækkelig kløe. Se her, hvordan du gør din have mindre gæstfri overfor de små stikkere.

Der er mange (gode) råd om myg

På nettet er der et utal af gode råd om, hvordan man kan undgå myg i sin have. Du kan bl.a. læse, at du skal værne om dine hvepseboer, sætte fisk ud i havedammen og skabe optimale vilkår for fugle, da disse dyr spiser myg eller myggelarver.

Andre mener, at der er gevinst ved at købe en såkaldt myggefælde, der tiltrækker myg ved hjælp af CO2 og LED-lys. 

Men selvom fugle, hvepse og fisk kan begrænse antallet af myg, hjælper de ikke meget, hvis du bor i et område med gode livsbetingelser for myg, og luften står stille i haven en lun sommeraften. Ifølge eksperter er der kun 3 virkelig effektive råd – og så en række tips, der yderligere kan mindske myggeplagen. 

De 3 mest effektive råd mod myggestik 

  1. Beskytte dig med tøj
  2. Brug myggebalsam på utildækkede steder 
  3. Undgå steder med læ, fugt og skygge på tidspunkter, hvor myggene er aktive 
(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Sådan nedsætter du myggeplagen i din have

Først og fremmest bør du tørlægge eller overdæk alle stillestående vandansamlinger – fra vandspanden og bildæksgyngen til trillebøren og regnvandstønden.

Hvis der i haven findes et fuglebad, en havedam, en sø eller et svømmebassin, så sørg for, at der er cirkulation i vandet, da myg kun kan lægge æg i stillestående vand.

  • Rens tilstoppede tagrender 
  • Tøm trillebøren med regnvand 
  • Tøm bildæk, der bruges som gynger, for vand
  • Sæt låg på regnvandstønden og sørg for at få tømt vandet af indimellem, så myggelarverne ikke kan nå at udvikle sig til voksne myg 
(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Samarbejd med din nabo

Det nytter ikke kun at fjerne kilder til stillestående vand i din egen have. Allier dig med naboerne og gør det til et fælles projekt, at I sammen fjerner alle potentielle ynglesteder for myg. 

Værn om nyttedyr

Bestanden af myg kan muligvis reduceres noget ved at skabe optimale forhold for fugle, flagermus, hvepse, guld- og sølvsmede samt at sætte fisk ud i havedammen.

Disse dyr spiser nemlig myg eller myggelarver, men dog som regel på tidspunkter, hvor myg er mindst aktive, hvorfor effekten ikke er så stor. 

Indret haven mod myg

Undgå læ, skygge og fugt de steder, du ønsker at opholde dig, og vær opmærksom på eventuelle områder i haven, der med beplantning som buske og træer og enhver form for vandhul kan skabe gunstige forhold for myg og deres æg. Der findes ikke umiddelbart planter, der skræmmer myg væk. 

Tag tøj på

Sørg for, at myggene ikke kan finde hud at stikke i. Tag derfor tøj på, der dækker arme, ben og fødder, særligt om aftenen og i de tidlige morgentimer 

Brug godkendte myggemidler

Man behøver ikke balsam på de områder, tøjet dækker. Myggefælder har ikke den store virkning. Ifølge flere skadedyrseksperter har myggefælder, som betjener sig af ultralyd eller CO2 og LED-lys, ikke den store effekt udendørs. 

Læs mere om