Sådan gør du din mobiltelefon klar til genbrug

Inden du giver din brugte mobiltelefon videre til en ny ejer eller sender den til genanvendelse, er det en god idé at rense mobilen for personligt indhold
Mobiltelefon bliver genanvendt

38% af danskerne har en eller flere velfungerende mobiltelefoner liggende i hjemmet uden at gøre brug af dem, viser en undersøgelse lavet af IDA.

Mange af os har velfungerende elektronik liggende og samle støv i hjemmet. Mobiltelefoner er ingen undtagelse. Din brugte telefon indeholder værdifulde ressourcer og bør sendes til genanvendelse. Men den gemmer også på dine personlige oplysninger. Derfor bør mobilen nulstilles, inden du skaffer dig af med den.

1. Lav en sikkerhedskopi af mobilens indhold

Med en sikkerhedskopi laver du en kopi af mobiltelefonens indhold, som uploades til den cloudløsning, din enhed er tilknyttet. Dine dokumenter, billeder og videoer ligger nu i ”skyen” online. Når det er klaret, kan du let hente dine data fra den gamle mobiltelefon ned på en ny telefon, computer eller tablet. Generelt er det altid en god idé at have en opdateret sikkerhedskopi, hvis mobilen bliver stjålet eller beskadiget.

Sådan sikkerhedskopierer du din iPhone:

Sådan sikkerhedskopierer du din Android-enhed:

2. Slet mobiltelefonens data

Uanset om du sender mobilen til genanvendelse eller sælger den, er det en god idé at fjerne al personlig information. På den måde sikrer du dig, at dine familiefotos, beskeder, kontakter eller søgehistorik ikke ender i de forkerte hænder. På iPhone- og Android-telefoner fjernes alle data ved at gendanne enheden til fabriksindstilling. Det kan du læse mere om herunder:

Guide til nulstilling af iPhone:

Guide til nulstilling af Android:

3. Fjern simkortet

Husk at flytte dit simkort fra din gamle mobiltelefon over i din nye. De fleste simkortholdere kan skubbes ud af mobilen med spidsen af en papirklips.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

4. Find en køber til din brugte mobil

Når mobiltelefonen er nulstillet, er den klar til at få et nyt liv. Hvis den stadig er velfungerende, kan du prøve at sælge den online på DBA eller Facebook Marketplace.

Ellers har flere teleselskaber og elektronikkæder en byt-til-nyt-ordning, hvor du kan aflevere din gamle mobiltelefon og få rabat på en ny model.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

5. Send mobilen til genanvendelse

Din brugte mobiltelefon indeholder op til 40 forskellige elementer, der betegnes som værdifuldt genbrugsmateriale. Derfor giver det rigtig fin mening at aflevere mobilen et sted, hvor delene skilles ad, så de kan anvendes i ny elektronik. Genbrugsstationer landet over tager imod mobiltelefoner. Kig efter småt elektronikaffald og aflevér telefonen her.

Din smartphone er en guldmine

Her er nogle af de mange brugbare elementer i en brugt mobiltelefon:

  • Guld
  • Kobber
  • Sølv
  • Litium
  • Kobolt
  • Karbon
  • Tin
  • Aluminium

Kilde: IDA, Elretur