Greenwashing: Falder du også for de her grønne tricks?

Kyllingen boltrer sig i det grønne græs, Angus kvæget kigger ind i solnedgangen, og mælken kommer i brune papkartoner med mat overflade. Med billeder, farver, overflade og andre tricks, prøver producenterne at få dig til at vælge netop deres produkt, frem for et andet. Men bag de brune koøjne på kødbakken kan der gemme sig tomme løfter i form af greenwashing.



Er der brugt grønne og brune farver? 

 

Er der brugt jordfarver, som er grønne eller brune, eller har overfladen samme farve som genbrugspap, kommer forbrugeren hurtigt til at tænke, at produktet virker sundere og bedre. 

»Jeg ser generelt, at det er mere trendy at bruge genbrugskarton, genbrugsplast eller andre genbrugsmaterialer. Det lidt rå udtryk virker mere naturligt,« siger Ulla Risager Rasmussen, der er lektor i grafisk design på Danmarks Medie- og journalisthøjskole.

Skrifttyper kan også få os til at lave bestemte associationer, siger hun. Derfor er det meget moderne at bruge skrifttyper, der virker mere organiske eller er skrevet i hånden. 

»Forbrugerne tænker så, at det er lokalt eller lavet derhjemme, og at det er håndlavet, selvom det måske er lavet på en fabrik,« siger hun.

 

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Har producenten opfundet sit eget mærke?



Nøglehullet, MSC-mærket, Svanemærket. Det vrimler med mærkninger, der skal hjælpe os med at navigere i produktjunglen, men producenterne kan også finde på at lave deres egne mærkninger.

Sådanne mærkninger kan være et blad eller et dyr med en streg over og er typisk ikke nogen, der er bredt anerkendt eller bliver certificeret af en uafhængig tredjepart. 

»Er det for eksempel et blad i en cirkel, vil man som forbruger tænke, at produktet er mere naturligt, selvom det måske ikke er, men fordi vi som forbrugere er så vant til at navigere i mærkninger, vil sådan et mærkat få os til at tænke, at produktet må være bedre end det, der står ved siden af,« siger Ulla Risager Rasmussen.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Er billederne lidt for pæne?

 

Et billede af den særlige landmand i Afrika, der har dyrket netop de kaffebønner, du står med i hånden, skal få dig til at sympatisere med produktet. I dag er mange af de produkter, vi møder, designet til at fortælle en god historie, der skal få os til at købe det. Desværre er der ikke altid hold i de gode fortællinger.

»Virksomhederne har gerne en fortælling om at være lokal, der taler direkte til forbrugeren. Produkter vil gerne opfattes mere sympatiske i dag, end de har gjort tidligere. Økologi var for 5 eller 10 år tilbage en unik ting, nu er det ikke unikt mere, at en vare findes i en økologisk version, så derfor er brands nu nødt til at finde andre ting, der gør dem unikke,« siger Ulla Risager Rasmussen.

 

Er der dokumentation for påstande om eksempelvis bæredygtighed?

Ord som bæredygtig, klimavenlig, og miljøvenlig skal kunne dokumenteres klart og tydeligt. Det er næsten umuligt at producere et produkt, der er helt bæredygtigt, fordi der er mange forskellige parametre, der har indflydelse på produktets bæredygtighed. For eksempel kan bryggeprocessen omkring en øl være bæredygtig, men det betyder ikke, at øllen indeni er bæredygtig, fordi det er svært at kontrollere, hvad landmanden laver på sin mark, eller hvordan gæren bliver produceret. 

Forbrugerombudsmanden har selv advaret virksomheder mod at kalde deres produkter for bæredygtige, netop af den grund. 

Overholder de egentlig bare loven?



Et trick, der er ulovligt ifølge markedsføringsloven, er at reklamere med, at produktet overholder noget, der egentlig bare er et lovkrav. 

 »Jeg ved også, at der er nogle, der anpriser ting, som for eksempel fødevarer, hvor der tidligere har været en tilsætning af et stof, der senere er blevet forbudt. Så må man ikke reklamere for, at produktet ikke indeholder stoffet, for det er jo ens for alle,« siger Ulla Risager Rasmussen.