Hvorfor forsvinder de sjældne sommerfugle fra den danske natur?

En hundelufter lusker rundt på behørig afstand. Pludselig står han der med sin hund på et af overdrevets sandede beklædninger og betragter Emil Blicher Bjerregård, der står i lilla lyng til knæhaserne. Hundelufteren er nysgerrig, hvad bringer Emil til Melby Overdrev i Nordsjælland? 

Og hundelufteren vil gerne tale. Også gerne diskutere. Og Emil vil gerne lytte. Og også gerne diskutere. Lige indtil et væsen flakser forbi.

”En sommerfugl!”

Emil Blicher Bjerregård afbryder hundelufterens talestrøm. Øjnene kører fra side til side, mens han forsøger at lokalisere sommerfuglen. For selvom det viser sig at være en natsommerfugl på afveje, reagerer han lynsnart, når noget basker i hans nærhed. Det er nemlig sommerfuglene, der bringer ham til Melby Overdrev.

Sommerfuglene fylder alt

Man ser det ikke, når han står der. Nike Free-skoene er jordet til, men skjorten er uden folder og bukserne tætsiddende. Han er netop færdiguddannet biolog fra Københavns Universitet, men sommerfuglene, dem har han jagtet, siden han var barn. Hjemme i lejligheden i Taastrup er reolerne proppede med ringbind fyldt med fotos af de sommerfugle, han har spottet. Hver art har et nummer for katalogiseringens skyld og gerne både et foto af hannen og hunnen. Sådan er det at være nørd med samlermani, som han selv siger.

Sommerfuglene har bragt ham til golde bjergskråninger på Sicilien, til varmen på Kreta og i særdeleshed her til Melby Overdrev nord for Frederiksværk. Et sted, hvor han har knipset utallige billeder af sommerfugle, men også et sted, der på trods af status som topbeskyttet natur er under pres. Og den tendens går igen flere steder i det østlige Danmark.

Jo mørkere området er, jo hyppigere er arten indrapporteret i området. Er du på udkig efter flere sjældne sommerfuglearter? På arter.dk kan du selv søge og finde mere information om sommerfuglene. Dine egne fund fra naturen kan du også indrapportere her og få dem valideret af eksperter. 

De sjældne sommerfugle forsvinder

For dagsommerfuglenes levesteder forsvinder. Det konkluderes i den forskningsartikel, som Emil Blicher Bjerregård er førsteforfatter på. I undersøgelsen har de holdt øje med 22 sjældne sommerfuglearter i det østlige Danmark. Og tallene er alvorlige. På 30 år er 3 ud af 4 levesteder med de sjældne sommerfugle forsvundet. Og forsvinder levestederne, forsvinder arterne.

Selvom de fleste levesteder i Danmark i flere årtier har været beskyttede naturområder, er der ingen tegn på, at det har haft en positiv effekt på de sjældne sommerfuglearter. Og flere af de sjældne sommerfuglearter fra undersøgelsen har netop visse krav til deres levesteder.

”De arter, vi har undersøgt, egner sig ikke til kompromiser. Det er desværre sådan, at hvis en art har 7 krav til et levested, så skal den have alle 7 krav opfyldt. Hvis du kommer og siger, at du kan få 2, jamen så dør de,” fortæller Emil Blicher Bjerregård, der er kommet ud af hundelufterens kløer og igen kan traske gennem Melby Overdrevs landskab.

Og det er netop hele humlen ved den biodiversitetskrise, vi står i. For som biologen påpeger, så skal vi ikke frygte, at sommerfuglen forsvinder.

”Det er ikke sommerfuglen, vi mister. Det er mangfoldigheden. Vi får en mcdonaldisering, hvor diversiteten forsvinder. Vi kommer stadig til at have kålsommerfugle og nældens takvinge, der begge er i fremgang. Det går bare ud over mangfoldigheden af arter. Vi mister de sjældne arter, og det gør os fattigere på natur.”

Sommerfuglenes levesteder er pressede

At sommerfuglenes levesteder er pressede, er ikke nyt. I 1991 rapporterede Michael Stoltze, der er manden bag den seneste kortlægning af dagsommerfugle i Danmark fra 1993, i Samvirke. Her skrev han, at siden 1955 var 9 ud af de 77 hjemmehørende dagsommerfuglearter i Danmark forsvundet. 3-4 arter var lige på nippet til at forsvinde, og 25 arter var i stærk tilbagegang. Og som han skrev, dagsommerfugle, dengang som nu, kræver masser af blomster, sol, læ og de rigtige foderplanter til larverne for at trives, hvilket ikke flugter med højeffektivt land- og skovbrug, der drives i Danmark. Det kostede på levestederne. Og de levesteder er fortsat forsvindende få.

”Hvis levestederne først er væk, så kommer de her arter altså ikke tilbage. Og lige nu går det hurtigt. Det går rigtig hurtigt. Og det er med til at skubbe på, at vi skal gøre noget. Nu,” fortæller Emil Blicher Bjerregård.

Og tidsaspektet er afgørende. For nok fylder opdyrket jord i landskabet, men hvis kurven skal knækkes, skal fokus ligge på de eksisterende levesteder. Og her skal det gøres bedre og klogere, mener Emil Blicher Bjerregård.

7 af de mest truede sommerfuglearter i Østdanmark

Sommerfuglenes levesteder er blevet stjålet af sommerhusene

Et af de steder, der skal sikres, er netop Melby Overdrev, der ligger i Halsnæs Kommune. Det er Sjællands største hede og et af 16 områder i Danmark, der er optaget i Danmarks Naturkanon. Blandt andet på grund af den store plante- og artsrigdom i området. Det gælder især også sommerfuglene.

Tidligere blev området brugt af militæret til skydeterræn, og den tilstedeværelse er faktisk noget af det, området savner i dag.

”Da militæret fræsede rundt herude med tanks,” siger Emil, mens han flår i det høje græs, der skyder op langs lyngen, ”ja, så sled de på alt det her. Det blev bare kørt i smadder. Det sikrede, at vi ikke fik så homogen og ensartet natur herude.”

Men at militæret tidligere har benyttet området til skydeterræn, har ikke blot skabt en positiv forstyrrelse. Det har også sikret, at området ikke er blevet omdannet til sommerhusbebyggelse.

”Hvis man kigger på satellitbilleder fra 60-70 år tilbage, så var området rundt om Melby Overdrev jo helt blottet for sommerhuse. Det gav gode muligheder, for at sommerfuglene kunne bevæge sig, hvis et levested et år var påvirket af klimaet,” forklarer Emil Blicher Bjerregård.

Sidenhen er flere sommerhusområder dukket op i landskabet i de omkringliggende hedeområder i Nordsjælland. Og det har kostet på mulighederne, for at sommerfuglene har kunnet bevæge sig videre til et nyt levested. Det er et faktum, der er umuligt at ændre på. For som Emil Blicher Bjerregård påpeger, så har vi byttet en del af vores natur til materielle goder, men har man sommerhus i området, kan man faktisk hjælpe sommerfuglene ved at give plads til både vilde blomster og mindre græs.

Landbrugsjord er svært at vække til live til gavn for sommerfuglene 

Og det er ikke bare sommerhusene, der har gjort indhug i sommerfuglenes levesteder. Også landbrugsjord og effektiv skovdrift med dræning koster på den front. Men som Emil Blicher Bjerregård forklarer, så er det på den korte bane vigtigst, at vi fokuserer på de få levesteder, der er tilbage.

”Kigger vi på at nedlægge landbrugsjord, så har vi at gøre med helt dødt land. Det er vanskeligt at vække til live igen. Og med tanke på tidsfaktoren bør fokus være på de eksisterende levesteder. Men på langt sigt er det helt klart noget, der også bør kigges på,” forklarer Emil Blicher Bjerregård.

Jo mørkere området er, jo hyppigere er arten indrapporteret i området. Er du på udkig efter flere sjældne sommerfuglearter? På arter.dk kan du selv søge og finde mere information om sommerfuglene. Dine egne fund fra naturen kan du også indrapportere her og få dem valideret af eksperter. 

Træk et træ op for biodiversiteten

Mens 4 vilde heste græsser på Melby Overdrevs lyngbeklædte sletter, bevæger Emil Blicher Bjerregård fingrene gennem et bævreaspeskud blandt mange. Det er blandt andet en art som den, der er i fare for at omdanne Melby Overdrev fra hede til tæt skov. Og når militæret ikke længere slider det ned, må menneskene tage affære. Det ændrer hverken 4 græssende heste eller de 12 pensionister, der powerwalker langs stierne, på.

”Håbet var jo egentlig, at disse vilde heste skulle spise af bævreaspene. Men det har ikke fungeret efter planen, og menneskene, der kommer herude, slider slet ikke tilstrækkeligt på det. Der mangler simpelthen forstyrrelse i landskabet,” forklarer Emil Blicher Bjerregård.

Derfor er det også vigtigt, at en organisation som Danmarks Naturfredningsforening laver arrangementer, hvor frivillige med håndkraft og spader trækker træer op. Især på Melby Overdrev er der ikke meget, der vokser i højde over skinnebenet på et menneske. Så hvis først en art som bævreasp får lov at vokse sig stor, vil den skygge og ødelægge habitatet for mange vigtige plantearter, der har brug for solens stråler.

Kom ud i naturen til gavn for sommerfuglene 

Og måske er det tiltag som disse, der skal være med til at skabe opmærksomhed på problematikken med tilbagegangen af levesteder i Danmark.

”Folk har godt af at komme ud og mærke naturen, om det så er ved at rive et træ op eller tage et billede af en sommerfugl, det er ligegyldigt. Begge dele skaber en tilknytning til naturen, der kan være gavnlig,” siger Emil Blicher Bjerregård. 

Og det er ikke blot en gavnlig symbiose, det er også ting, der kan sikre en mangfoldighed i naturen, fortsætter han:

”Det er trist, hvis mine børn og børnebørn skal tage til takke med en planet, hvor de blot kan opleve nogle køer og grise. Lidt bøgetræer og lidt rådyr. Det er svært at finde evidens for, at der er en effekt i kroner og øre. Men jeg synes, vi bliver fattigere uden diversiteten.”

Og mens han bevæger sig mod bilen, der skal fragte ham retur til lejligheden i Taastrup, flyver en hvid sommerfugl rundt, før den sætter sig på en plante i solen.

”Det er det, jeg mener,” siger Emil Blicher Bjerregård og afbryder sin egen talestrøm, mens det, der viser sig at være en hvid kålsommerfugl, igen basker med vingerne og stiger til vejrs.

”Det er sommerfuglenes McDonald’s. Dem kommer der bare flere af. Men det har intet med biodiversitet eller mangfoldighed at gøre. Intet.”