Quinoasalat med feta, fennikel & stegt agurk
- 4 Personer
Quinoa
3 dl. | Hvid quinoa |
Grøntsager
1 stk. | fennikel , stor |
2 stk. | agurker |
- | neutral olie |
Dressing
1 potte | basilikum |
1 bundt | forårsløg |
4 spsk. | olivenolie |
1.5 stk. | citron, saft og skal |
- | salt |
- | peber |
Til servering
200 g | feta |
3 stk. | avokado |
Sådan gør du
-
1Kog quinoaen efter anvisning på pakken.
-
2Skær »dild«-toppene af fenniklen (gem til senere), og del den i to. Hak den ene del i helt fine tern, og kom op i en stor skål.
-
3Den anden del skæres i tynde skiver, som steges ved høj varme i olie med et drys salt, til den har godt med farve. Kom op i skålen.
-
4Skær imens enderne af den ene agurk af, og skær agurken midtover. Flæk hver halvdel på langs, og skær i 2-3 stave.
-
5Steg på panden med et drys salt i olie ved meget høj varme, til agurken er brunet på de skårne sider. Skær i mundrette stykker, og kom op i skålen.
-
6Flæk den anden agurk på langs, og fjern kernerne med en teske. Skær i skiver og tilsæt.
-
7Hak basilikum og forårsløg helt fint. Bland med olivenolie, fintrevet citronskal og godt med citronsaft samt salt. Smag til. Hæld over salaten.
-
8Smuldr fetaen groft, og bland alt. Smag på salaten, nu hvor den er blandet sammen, og tilpas, hvis den mangler noget. Top med avokado i skiver, og pynt med fennikeltoppene.